Kategorier
Jokes, vittigheder

Den hovedløse mand

En morgenstund drog molboerne til skovs for at fælde træer.

Da de havde hugget så langt ind i stammen på et træ, at de mente de kunne vælte træet over ende, opdagede de, at de havde glemt noget … De havde glemt at tage et reb med til at trække træet omkuld med.

Men længe var molboerne ikke rådvilde; de blev nemt enige om, at en af dem skulle klatre op i træet og lægge sin hals i en kløftet gren. De andre skulle så trække i hans ben og prøve at få træet til at falde på den måde.

Som sagt så gjort! En af dem klatrede op og anbragte modigt sin hals mellem to grene, … og de andre halede af fuld kraft i hans ben.

Men desværre mislykkedes denne velovervejede plan helt og holdent! Ved første ryk gik hovedet af manden i træet og blev siddende deroppe, mens kroppen faldt ned på jorden.

Det blev de alle sammen meget forbavsede over, … . .. men da der ikke var noget at gøre ved det, så lagde de den hovedløse krop på en vogn og kørte hjem til hans kone.

De spurgte hende, om hendes mand havde haft sit hoved med sig om morgenen, da han gik hjemmefra. – “Det kan jeg ikke rigtig huske nu,” svarede konen.

Men da hun havde tænkt sig lidt om, udbrød hun: “Jo, minsandten havde han sit hoved med sig, for han åd kål med det i morges, før han drog af sted!”

Kategorier
Jokes, vittigheder

Storken i Kornmarken.

En sommer, da kornet stod højt på marken, havde molboerne fået besøg af en stork.

Den havde fået den grimme vane at spankulere frem og tilbage på deres mark for at fange frøer. Og det var jo en slem historie, for molboerne var meget bange for, at den skulle trampe al kornet ned på marken.

De talte længe sammen frem og tilbage om, … … hvordan de skulle få den jaget bort.

Til sidst blev de enige om, at hyrden skulle gå ind i kornet og drive storken ud.

Men lige da han stod og skulle gå ind i kornet, opdagede de, at han havde sådan nogle store og brede fødder, og så blev de bange for, at han skulle træde mere korn ned end storken.

Dér stod de – . Endelig fik en af dem en god idé! han foreslog, at man skulle bære hyrden ind på marken, så kunne han da ikke træde kornet ned.

Det syntes de alle var et godt råd. De gik derfor hen og løftede markleddet af og satte hyrden op på det; … .. og så bar otte mand ham ind i kornet, for at han kunne jage storken ud.

På den måde trådte hyrden ikke spor korn ned med sine store fødder.

Kategorier
Jokes, vittigheder

Næserne

En gang blev molboernes regnekunst sat på en hård prøve. De skulle nemlig tælle efter, hvor mange de var.

De vidste, at de var syv, da de gik hjemmefra, men ingen af dem – lige meget hvem, der talte – kunne få mere end seks ud af det. Den, der talte, glemte nemlig hele tiden sig selv. 1 2 3 4 5 6.

Da de havde spekuleret længe over det … og ikke kunne få mere end seks ud af det, men heller ikke savnede nogen … … så bad de en mand, der kom forbi på vejen, om hjælp.

Han tog en stor, blød kokasse … … og sagde til dem, at de skulle lægge sig i en kreds omkring kokassen … og stikke næserne ned i den og bagefter tælle hullerne.

Og det gjorde de – – og nu kunne de alle sammen tælle, at der var syv huller

Kategorier
Jokes, vittigheder

Krig

Det var krig.

Fjendens hær nærmede sig Mols og alt af værdi måtte skaffes i sikkerhed. Men hvor skulle man gemme kirkens kostbare klokke? -Jo vi sejler ud og sænker den i havet, foreslog den klogeste. Men da de var kommet ud på vandet, kom en mand i tanke om, at de da var nød til at kunne finde klokken igen, når krigen var forbi.
” Det er ingen problem, vi skærer bare et mærke i båden, der hvor vi kaster klokken ud, så kan vi finde klokken ved hjælp af mærket, når krigen er forbi.”

Det syntes alle var en lys ide.