En mand går op til disken hos en købmand og beder om at få 10 dåser kattemad.
“Hør her, mester”, siger købmanden. “Jeg ved ikke om du er ny i byen, men jeg kan sgu ikke sælge dig 10 dåser kattemad, med mindre jeg ved du har en kat.”
Manden prøver hårdt at overbevise købmanden om, at han har en kat derhjemme, men købmanden er hård. “Så må du gå hjem og hente den”.
Kort efter kommer manden igen med sin kat under armen, og som købmanden havde lovet, får manden lov at købe de 10 dåser.
En uge senere kommer den samme mand ind til købmanden og beder denne gang om 10 dåser hundemad.
“Hør nu her”, begynder købmanden igen. “Jeg kan sgu da ikke bare sælge dig 10 dåser hundemad! Hvorfra skal jeg vide, om du siger sandheden eller bare står og lyver? Du må sgu vise mig den hund før jeg sælger dig noget som helst!”
Godt vred trasker manden hele vejen hjem for at hente hunden, og som købmanden har lovet, får han lov at købe de 10 dåser.
En uge senere kommer den samme mand ind til købmanden. Med sig har han en stor papkassen. “Hva så, mester… Hvad kan jeg hjælpe dig med denne gang?”, spørger købmanden.
“Bare stik hånden herned”, beder manden. Først vil købmanden slet ikke høre tale om det, men til sidst giver han efter og stikker hånden ned i papkassen. Langsomt ændrer hans ansigtsudtryk sig fra vrede til væmmelse.
Han trækker hånden op og udbryder:
“Ad for fanden Det er jo lort!”
“Ja”, siger manden, “denne gang skal jeg bare have en rulle toiletpapir!”